jooooo

Radikalisering af unge muslimer

Hvordan kan det være, at unge i Europa bliver radikaliseret og begår terror? Radikaliseringen af unge muslimer har konsekvenser i Europa – jf. terrorangrebene på Charlie Hebdo i Paris, på Krudttønden og mod synagogen i Krystalgade – og nu i Bruxelles.  Og den har konsekvenser i Mellemøsten: Flere end 3.000 borgere fra europæiske lande har kæmpet for militante grupper i Syrien og i Irak, hvoraf mere end 100 ifølge Politiets Efterretningstjeneste har været fra Danmark. Hvorfor rejser unge flere hundrede kilometer væk for at kæmpe for terrororganisationer, selvom de er opvokset i et vestligt demokratisk land med værdier som ytringsfrihed og ligestilling, hvor fremtidsmulighederne er store som havet?

 

En søgen efter formål og identitet

For at forstå forudsætningerne for radikaliseringen af unge muslimer i Danmark og andre vestlige lande, er både den internationale og den nationale kontekst vigtig.

 

Da det arabiske forår spredte sig til Syrien i 2011, og fredelige protester blev mødt med skud og bomber, greb folket til våben. Dette var starten til en borgerkrig, som gav frit spil til radikaliserede ekstremister. Da Assad i 2013 brugte kemiske våben mod civilbefolkningen, vækkede det USA, som begyndte at træne rebeller mod Assad – og nogle af disse oprører tilsluttede sig senere radikaliserede militante grupper såsom al Nusra og Islamisk Stat. Assads handlinger blev af ikke-udannede imamer herhjemme brugt til at skabe had og vrede hos de unge sunnimuslimske danskere, som lyttede til dem. Man prøvede at dehumanisere alle shiamuslimer (Assad er alavit, der betragtes som en gren af shia-islam, og han får støtte af både Iran og Hezbollah, som begge er shiamuslimske) og skabe en form for sunnioprejsning, hvor man gør det til en pligt at hjælpe de undertrykte sunnimuslimer mod shiamuslimer, som disse imamer omtaler som vantro. Mange unge muslimer, som allerede følte sig ekskluderet fra samfundet og var påvirket af radikale tanker, så dette som chancen til at tage til “hellig krig” og opnå et fællesskab, et formål i livet og i sidste ende ”paradis”.

 

 

Især i de socialt belastede områder har mange af disse unge været på kanten af loven. Skolen har været lagt til side, mange fremtidsmuligheder er blevet ødelagt, arbejdsløsheden er stor, og det skaber mangel på formål i livet. Mange af disse unge oplever en lukket verden fyldt med fordomme mod deres religion – fordomme, som skyldes få personers handlinger. Dertil kommer, at tonen i debatten om muslimer og islam siden 11. september 2001 har været præget af had, frygt og fordomme. Muslimer er blevet diskrimineret og underlagt generaliseringer. I dansk politik har der bredt sig en hånende retorik, som bestemmer, hvordan man omtaler muslimer og islam. Konstant fokus på muslimer, der begår forfærdelige terrorangreb eller er associerede med kriminalitet, har forvandlet billedet af ’den almindelige danske muslim’ til en anti-demokratisk ekstremist, som ikke er andet end en ikke-integreret samfundsnasser. Dette konstante fremmedhad hos nogle politikere, som får meget taletid i medierne, bidrager til at befolkningen bliver efterladt med en forvrænget opfattelse af muslimer og Islam. Det har hos nogle muslimer skabt en følelse af at være ekskluderet fra samfundet – en følelse af manglende etnisk identitet, som betyder at man søger ind i ekstremistiske fællesskaber, der kan give både social tryghed og en fast identitet.

 

En helt anden grund til radikalisering af unge muslimer i Danmark og i hele Europa er de såkaldte “net-imamer”. Unge muslimer, som søger viden om Islam, bliver tit misledt af mennesker, hvis ønske er at radikalisere unge og opfordre dem til hellig krig. Dette foregår fx på Facebook, hvor disse ”net-imamer” kan nå ud til mange identitetssøgende unge og sprede deres radikaliserende holdninger. Mennesker, som har haft et anstændigt ”normalt” liv, er pludseligt blevet radikaliseret og i nogle tilfælde – fx tvillingesøstrene fra Aarhus – rejst afsted til de områder som Islamisk Stat kontrollerer.

 

Hvordan forhindrer man radikaliseringen af unge muslimer i Danmark?

FØRST OG FREMMEST skal man som ung muslim i Danmark føle sig velkommen og inkluderet i det danske samfund. Det vil sige, at ens religion bliver accepteret og ikke hånet og diskrimineret på baggrund af få menneskers handlinger. Politikerne og medierne skal først og fremmest stoppe med at fokusere på, hvad enkelte muslimer har gjort, og derefter stoppe med at generalisere og forvrænge den danske befolknings syn på muslimer.

 

DERNÆST er det vigtigt, at kommunerne og politikerne ikke bare bruger pengene og ressourcerne på direkte at bekæmpe moskeer – som fx forslaget om at lukke Grimhøjmoskeen, der spreder radikale holdninger. Derimod skal de invitere til saglig debat, hvor de unge kan se disse imamers radikale holdninger blive udfordret af muslimer med fredelige holdninger. Kommunerne burde også sætte fokus på fredelige muslimer, der går ind for demokrati og underlægger sig grundloven, da disse personer kan være rollemodeller for de unge. Ofte kan man se, at de radikaliserede unge har manglet en faderfigur, fordi deres fædre ikke var tilstede, enten fysisk eller psykisk. Dette kan jeg konkludere ud fra min egen erfaring – en af grundene til, at jeg har holdt mig væk fra de ekstremistiske miljøer er, at min far, allerede fra jeg var i en ung alder, gjorde mig opmærksom på farerne ved disse miljøer og konsekvenserne ved at være i dem. I de områder, hvor unge muslimer hyppigst bliver radikaliseret, skal kommunerne sætte særligt fokus på fredelige og demokratiske muslimer, som skal være rollemodeller for de unge, der har brug for et alternativ til de moskeer eller imamer, der spreder radikale holdninger.

 

Meget af ansvaret ligger hos samfundet – politikerne og kommunerne – men et uundgåeligt faktum er, at størstedelen af ansvaret for at forhindre radikalisering af unge ligger hos moskeerne og muslimerne selv. Muslimer, som er velintegrerede og lever i overensstemmelse med dansk demokrati og lovgivning, skal være bedre til at komme ud i offentligheden og vise sig som de stærke repræsentanter for Islam i Danmark. Disse velintegrerede og stærke muslimer har en pligt til at være synlige og tilgængelige for de identitetssøgende unge, som har svært ved at finde et ståsted i livet.

Et særligt problem hos disse unge er manglende beskæftigelse. Manglen på et ansvar for at møde op på arbejde bliver udfyldt i de såkaldte ’kældermoskeer’ eller andetsteds. Det gavner ikke integrationen, endsige det danske samfund. Størstedelen af de imamer, der prædiker for de unge mennesker i moskeerne, er ikke uddannede, så både i teori og praksis har mange af disse en tendens til at fremlægge deres egne interesser og agendaer. Derfor skal kommunerne tage initiativet og hjælpe disse unge i stedet for at afvise dem – som det fx skete for Omar El Hussein, der begik terrorangrebet i København. Han blev afvist, da han rettede henvendelse til kommunen for at få et sted at bo og noget at lave.

 

På mange måder er dette et problem, vi som samfund skal løse i fælleskab, hvori nogle mennesker (muslimer, der kan være rollemodeller) bærer større ansvar end andre. Politikerne skal forbedre deres tone i debatten om muslimer og islam – med det formål, at ingen skal være eller føle sig ekskluderet i det danske samfund. Medierne skal i højere grad sætte fokus på de muslimer, der engagerer sig i demokratiet og det danske samfund, end på dem, der bryder loven. Kommunerne skal også være bedre til at identificere de områder, hvor der fare for radikalisering og sætte fokus på muslimer, der kan påvirke de unges tankegang i en anden retning.

 

Radikalisering og de ofte tragiske følgevirkninger kan og skal  forhindres, men kun vi som samfund går til denne tunge opgave som et fælles ansvar!








Usand fakta

Løgne, manipulation og dobbeltmoral er en del af dansk politik

Løgne, manipulation og uærlighed er blevet normale ord, at associere dansk politik og danske politikkere med. Flere gange er politikkere tilhørende den nuværende regering taget i, at frembringe usande fakta og historier for offentligheden, i håb om at rykke holdninger og skabe støtte til deres politik. Senest er integrationsministeren, Inger Støjberg taget i en løgn i den meget medie omtalte “hamburgerryg -sag”, hvor hun her fortalte om en lille pige ved navn Sofia, som angiveligt skulle havde været nægtet svinekød, af grund til regler i Ålborgs regler i børnehaveinstitutioner. Dette viste sig, at være en løgn da ingen institutioner i Ålborg har haft sådanne en regel. Derefter er der blevet afsløret, at Danmark har fiflet med tallene, der viser at der er brugt 0,47% af Danmarks BNP på asylansøger i 2015. Tallene viste at Danmark lå på anden pladsen lige under Sverige, som har taget 8 gange så mange flygtninge ind som Danmark. Denne fakta viste sig at være usand og blot endnu et forsøg på at lægge Danmark i godt lys, da Danmark har modtaget massiv international kritik og dermed kunne dette, lægge en dæmper på Danmarks pinlige håndtering af mennesker på flugt. Men hvorfor ville regeringen og dets politikere frembringe usande fakta for befolkningen? Her er tale om direkte manipulation af menneskers holdninger, samt også synet på Danmarks håndtering af mennesker på flugt. Hvis man har så lidt tiltro til sit eget projekt, som politikker og som regering, at man har brug for at frembringe usande fakta og historier for at få støtte, hvor troværdig er man så? Burde de politikkere, som skulle forestille at repræsentere sine vælgere, og værne om Danmark, sidde på store ministerposter, når de kunne finde på at frembringe usande historier for at manipulere befolkningen?

Dobbeltmoralen er fuldstændig latterlig  

Flere politikkere forsvarede Muhammed-tegningen, som der dengang vakte stor vrede hos nogle muslimer, som mente det var en hån mod deres religion og profet, men her mente nogle politikere (inklusivt vores nuværende folktetingsformand), at man aldrig kunne trække denne tegning tilbage, da det ville begrænse ytringsfriheden som er en ukrænkelig ret, som vi i Danmark skal værne om. Nu da Danmark har modtaget massiv international kritik af den omtalte “smykke-lov, har the guardian udgivet en satire tegning af statsminister Lars Løkke i nazi uniform, som afspejling på hans regerings politik, har Pia Kjærsgaard været på nationalt tv og sige at hun synes The Guardian burde trække denne satire tilbage og undskylde. Dette er et tydeligt eksempel på den dobbeltmorale, der udspiller sig hos nogle politikere i vor land, at man som folketingsformand opfordrer til at tilsidesætte en dansk værdi, der står skrevet i grundloven for eget behov, og at man forsvarede den ret, da den blev brugt i form af satire mod islam, men når den retter sig mod statsministeren står man ikke ved retten til ytringsfrihed længere? Hvilken skam.

Endnu et eksempel kan være regerings ønske om at yde støtte til de såkaldte nær områder. Ser man bort fra at nær områderne er helt mættede og spændt til bristepunktet, hvor der ikke engang kan ydes basale fysiske behov til flygtninge, at et land som Libanon, der er mindre end Danmark, har taget imod over en million flygtninge. Regeringen ønsker at yde støtte i de såkaldte nærområder, men samtidigt beskærer de flere milliarder kroner på udviklingsbistanden som netop har til formål, at skabe stabilitet, opdyrke civilsamfundet, skabe bæredygtige institutioner og konfliktnedtrapning, samtidig med at man vil yde nødhjælp til nærområderne for, at undgå at tage flygtninge selv. Med denne dobbeltmoralske handling forbedrer man intet i nærområderne, tværtimod man  bidrager til endnu dårligere forhold samtidigt med,  at man bidrager til at sende endnu flere folk på flugt mod Europa, som er det modsatte af hvad regeringen ønsker.

Vi skal være kritiske over politikkere i vores samfund.

Vi danskere skal være bedre til, at forholde os kritiske til politikkerne i vores samfund, på den måde styrker vi demokratiet, samtidigt med at kvaliteten bliver bedre i den politik, der bliver ført, da når vi er mere kritiske, så vil politikkerne sågar også ikke have det let med løgne, usande fakta og manipulation.

Er fremmedhadet stigende i Danmark ?

Med den aktuelle flygtningestrøm, er det efterhånden blevet meget normalt at en lille gruppe af samfundet bliver meget fremmedhadske og danner racistiske holdninger. Da mange mennesker med andre værdisæt, mentalitet og religion end den etniske dansker forsøger at komme ind i Danmark danner dette mange fordomme hos en lille del af befolkningen da de ikke kender til de her fremmede. Især religionen hos flygtninge danner store fordomme hos mange etniske danskere da de fleste flygtninge har islam som religion. Hen over det sidste årti er mange terrorhandlinger begået i islams navn af forskellige radikaliseret terrorgrupper såsom Isis, Al Quaada og Al nusra. Men disse handlinger har reelt set intet med islam at gøre, islam er fred og sådanne terrorhandlinger der dræber uskyldige mennesker er strengt forbudt i islam, et direkte citat fra koranen lyder således “at det at dræbe et andet menneske uretfærdigt svarer til at dræbe hele menneskeheden”.

Derefter frygter nogle borgere i samfundet at disse flygtninge ikke vil blive integreret godt i samfundet da de kigger på forrige flygtninge som nu er borgere i samfundet men alligevel isoleret og bor i de såkaldte “ghettoer”. Men det meget normalt at når folk der har meget tilfælles vælger bolig tæt på hinanden, et eksempel på det kan være de 35.000 danskere der bor i Spanien, de bor også for sig selv og gør lige præcis det indvandre bliver kritiseret for i Danmark.  Men denne frygt for det fremmede kommer også i udtryk da nogle politikkere, som har kommet med meget hadefulde kommentarer mod mennesker fra Mellemøsten som har islam som religion. Men især regeringen som nu har vedtaget mange udlændingestramninger som ifølge FN kan føre til mere fremmedhad i Danmark.

Hvilke tegn er der i dag på fremmedhad i Danmark ?

Fremmedhad ses i dag en hel del på de sociale medier hvor nogle borgere danner grupper såsom “ja til frihed-nej til islam” hvor de her udtrykker deres hadefulde holdninger især mod udlændinge med islam som religion. Det kan også ses på de grove hærværk handlinger der sket mod asylcentre hvor bl.a. hagekorset er blevet malet på væggene.

 

Hvad det betyder hvis fremmedhadet fortsætter?

Samfundet vil være mere delt og minoriteter i samfundet vil blive mere isoleret, og fordomme om hinanden fra begge sider vil blive større og aldrig løst hvis man ikke kommer i dialog og debatterer om problemerne. Som Statsministeren nævnte i sin nytårstale, så mister vi noget meget dansk hvis vi ikke kan have en dialog om problemerne og på den måde løse dem. Det vigtigt at huske på at det er terroristernes mål at skabe had og split i samfundet, de begår terror i Islams navn og håber at skabe et had mod islam i samfundet. Ved at hade islam på baggrund af terrorhandlinger begået af fx Isis så vinder terroristerne. Og der må man spørge sig selv, vil vi som danskere lade os bukke under for terroristerne eller vil vi være stærkere end dem og ikke lade dem skabe splid i samfundet ? Sammen er vi stærkere.